Stree_custom   Stree_custom   Stree_custom   Stree_custom

haflingerlogo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vedtægter for Foreningen Haflinger Sport

 

Navn

§ 1
Foreningens navn er Haflinger Sport (HS)

Hjemsted

§ 2
Foreningens hjemsted er Danmark.

Formål

§ 3
Foreningens formål er:
• At udbrede kendskabet til haflingeren som alsidig sports- og brugshest.
• At forestå arrangementer for haflinger sportfolk i alle aldre, niveauer og discipliner.
• At opstille kvalifikationskrav og afholde kvalifikationsstævner.
• At forestå kontakten til de aktuelle EM-arrangører

Medlemskab

§ 4
Enhver som har interesse i haflingerhesten kan optages som medlem. Indmeldelse skal ske skriftligt ved brev eller email.

Kontingent

§ 5
Medlemskab medfører pligt til at betale kontingent.
Størrelsen af medlemskontingentet og tidspunktet for opkrævningen fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling efter indstilling fra bestyrelsen.

Generalforsamling

§ 6
Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden 1. april.
Generalforsamlingen bekendtgøres senest 3 uger forinden på Haflinger Sports hjemmeside.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.

§ 7
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal medlemmer. Stemmeret på generalforsamlingen har ethvert medlem, der på dagen for dennes afholdelse er fyldt 16 år og som pr. samme dato har betalt forfalden kontingent. Alle afstemninger sker ved almindeligt stemmeflertal, jf. dog § 8 og 14. Alle afstemninger sker på forlangende ved skriftlig afstemning. Kandidater, der vælges på generalforsamlingen, skal være til stede ved dennes afholdelse eller være repræsenteret ved skriftligt tilsagn.

§ 8
Til vedtægtsændringer, bortset fra de i § 14 omtalte, kræves et kvalificeret flertal på mindst 2/3 af de fremmødte og stemmeberettigede. I modsat fald er forslaget bortfaldet.

§ 9
Dagsordenen for generalforsamlingen skal mindst omfatte:

1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Formandens beretning
4. Aflæggelse af det reviderede regnskab
5. Indkomne forslag
6. Fastsættelse af kontingent
7. Valg af medlemmer til bestyrelsen
8. Valg af en suppleant
9. Valg af revisor
10. Eventuelt

§ 10
Der kan indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, når minimum halvdelen af bestyrelsen finder det påkrævet, eller når mindst 25% af de stemmeberettigede medlemmer skriftligt fremsætter ønske derom med motiveret dagsorden. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling offentliggøres som ved ordinær generalforsamling, dog at varslet fastsættes til mindst 3 uge.

Bestyrelsen

§ 11
Bestyrelsen består af 8 personer, der på generalforsamlingen vælges blandt foreningens medlemmer.
Den valgte bestyrelse konstituerer sig selv med min. Formand, næstformand, kasser og sekretær.
Medlemmer vælges for 2 år og er på valg i de ulige år. Fire bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år og er på valg i de lige år. Hvert år vælges ligeledes en suppleant.
I tilfælde af at der ikke er det anførte antal bestyrelsesmedlemmer jf. § 11, som følge af evt. utidig afgang. Kan den lovlige valgte del af bestyrelsen optage nye medlemmer, som kan virke i bestyrelsen indtil næste generalforsamling.
Derudover vælges 1 revisorer for 2 år ad gangen.

Tegning og hæftelse

§ 12
Foreningen tegnes af bestyrelsen. Alle økonomiske dispositioner skal godkendes af bestyrelsen. Alle bestyrelsens beslutninger skal føres til protokol af foreningens sekretær. Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den foreningen til enhver tid hørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse noget personligt gældsansvar.

Regnskab og revision

§ 13
Foreningens regnskab revideres af 2 af generalforsamlingen valgte revisorer. Revisorerne vælges i overensstemmelse med vedtægternes § 11.

§14
Eksklusion

Et medlem kan ekskluderes af foreningen såfremt:

Et medlem indgiver med navn en skriftlig klage med begrundet forklaring om forslaget til eksklusion til bestyrelsen, som kan afvise forslaget eller videresende beslutningen til den ordinære generalforsamling eller en ekstraordinær generalforsamling. Denne skal ligge i umiddelbart forlængelse af et i forvejen fastsat arrangement. Indkaldelse sker med mindst 1 måned med email, foruden annoncering på Haflingersports hjemmeside.
På den omtalte generalforsamling gøres forslaget om eksklusion til genstand for drøftelse og afstemning. Det medlem, der er fremsat forsalg til eksklusion af, har tale – og stemmeret på generalforsamlingen. Eksklusion finder sted såfremt minimum ¾ af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer stemmer for forslaget om eksklusion. Afstemning finder sted skriftligt og der kan ikke stemmes på baggrund af fuldmagt.

Foreningens opløsning

§ 15
En opløsning af foreningen forudsætter, at mindst 75% af de fremmødte medlemmer stemmer for en opløsning. Hvis dette ikke er tilfældet, skal der indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutning om opløsning kan træffes ved simpel stemmeflerhed.
I tilfælde af opløsning henstilles midlerne til en fond, der administreres af Hestens Værn.

 

Således vedtaget på stiftelses-forsamlingern d. 17. august 2008